browser icon
You are using an insecure version of your web browser. Please update your browser!
Using an outdated browser makes your computer unsafe. For a safer, faster, more enjoyable user experience, please update your browser today or try a newer browser.

En fars beretning fra fødegangen

Posted by on 9. maj 2010

Jeg har forsøgt at nedskrive min version af fødslen så hurtigt så muligt. Jeg har endnu ikke læst jordmoderens beretning, som vi også har fået udleveret, så dette er udelukkende min version, skrevet ca. 11 timer efter fødslen.

Majken har i den sidste lange del af fødslen været hårdt præget af hendes store mave, og har bl.a. også haft forhøjet blodtryk, hvilket hun har fået medicinsk behandling for.

Ved scanning den 4. Maj bliver det besluttet at Majken skal sættes igang, og vi kan ringe ind senere og få en tid.

Det hele bliver nok lidt uvirkeligt for os, men at man nu kan få et barn på “tid”, men vi får snakket lidt om det, og klaret vore tanker om dette.

Da Majkens livmodermåne endnu ikke er helt udslettet, skal hun møde på sygehuset Torsdag den 6. Maj klokken 18:30.

Torsdag benytter vi dagen på at få indkøbt de sidste ting, få lidt at spise og er ellers klar på sygehuset 18:30.

Vi har kunnet læse os frem til at herefter er alle muligheder åbne, men at det sagtens kan tage flere dage, før man kan “tage” vandet, og derefter kan det også tage dage. Samtidig bliver Majken indlagt igen, så de har hende tæt på.

Vi får kørt flere strimler Torsdag aften der viser at lille baby har det fint, og Majken for også lagt stik pillen op.

Torsdag nat har hun mange smerter, og mærker også rigtige veer, dette er dog ikke nødvendigvis et tegn på en igangværende fødslen, men kan skyldes pillerne, hun har fortalt mig at hun om natten har været nede på fødegangen og få undersøgt sine smerter.

Fredag morgen har vi igen tid til en undersøgelse, og jeg henter Majken på stuen lidt før 8, hun har det efter omstændighederne fint.

Der bliver igen kørt strimler på barnets hjerterytme og bevægelse, og hendes livmodermåne bliver igen undersøgt, den er endnu ikke helt udslettet.

En ny stikpille bliver lagt op, og hun bliver kørt tilbage til stuen. Jeg kører på arbejde, og ved at jeg skal direkte på hospitalet bagefter, da Majken skal undersøges 15:30.

Majken har forklaret mig at hun har haft lige så mange smerter igen, og bl.a. er blevet undersøgt ca. 13:30, men havde ikke åbnet sig endnu.

Jeg kommer på hospitalet 15:05, og jeg når lige at høre en dør smække til toilettet. Jeg kan konstatere at hun ikke er på hendes stue, og antager det er hende.

Hun kommer snart ud med en sygeplejerske, et af de velkendte ansigter fra hendes indlæggelse, og det er tydeligt at hun har mange smerter.

En portør er tilkaldt, så hun kan blive kørt ned til næste undersøgelse.

Portøren fumler lidt med et kort over sygehuset, jeg antager han er ny, og siger hurtigt, bare rolig jeg ved hvor vi skal hen.

Da vi kommer til svangre ambulatoriet, møder vi en mandlig jordmor, vi også har haft til fødsels forberedelse, han siger at vi skal undersøges på fødegangen, da svangre ambulatoriet er lukket for idag.

På fødegangen forklarer han hvad der skal ske, og at en anden jordmoder snart vil støde til, for at undersøge Majken. Han indser dog hurtigt at Majkens smerter er så kraftige, at han bliver nødt til at undersøge hende.

Han konstaterer at Majken er 4 cm. åben, og fødslen er derfor igang.

Han lægger et lavement, så hun kan få tømt sin tarm for afføring, der går ikke længe før Majken skal på toilet.

Efter et stykke tid, jeg vil vurdere det var mindre end 10 minutter støder en anden jordmoder til, det er hende der skal være ved os indtil næste vagtskifte, med sig har hun en falck reder elev.

Hun spørger om effekten på lavement, og konstaterer at Majken nok ikke har holdt det i sig længe nok, hun får derfor anlagt ny. Majken holder dette i sig gennem 3 veer, hvorefter hun må gå på toilet. Heller ikke her var der afføring med, at man antager dermed at Majkens ikke har afføring i sig.

Stille og roligt kommer vi gennem hver ve, jeg syntes tydeligt at kunne se de bliver kraftigere, vi snakker flere gange om smerte lindring, og Majken får anlagt akupunktur, og får også varme puder.

Alle vore ting, er stadig på stuen, bl.a. kamera, jeg får lov at låne en af sygehusets løbehjul, og henter det hele deroppe.

Majkens smerter bliver mere og mere kraftige, og jordmoderen er utrolig god til at hjælpe Majken gennem hver, og sørge for at hun ikke giver efter får sin træng til at presse.

Majken følere flere gange hun skal på toilet, og dette forsøges uden held. Lige pludselig da hun er derude lyder der dog et ordentligt “plop” og majken føler ikke det kom fra tarmen, men længere omme fra, hun er helt chokeret i hovedet. Vandet er gået. Majken bliver flere gange undersøgt, og hun har på nuværende åbnet sig 6 cm.

Jordmoderen instruerer også Majken i at bevæge sig rundt i forskellige stillinger, for at barnet vender sig rigtigt.

Majkens smerter bliver værre og værre, jeg kan mærke at når jeg skal hjælpe hende gennem veerne, bliver det svære og svære, flere gange er jeg nødt til at tiltale hende højlydt, og få hende til at kigge mig ind i øjnene, vi kommer dog over hver ve, uden hun giver for meget efter får presse trængen.

Jordmoderen oplyser også Majken om de smerte lindringer der kan værre, og Majken gør meget opmærksom på at hun på intet tidspunkt ønsker de medicinske, jeg ved også at Majken inden har sagt at uanset hvad skulle jeg ikke lade hende få epidural blokade (en rugmarvs bedøvelse), også selvom hun selv ønskede det. Jeg har dog hver gang gjort Majken klart at det skulle jeg gerne, medmindre lægerne havde en medicinsk årsag til det.

Majken kommer på et tidspunkt i varmtvands bassin, inden bliver hun undersøgt og er vidst 7 cm. åben. Hun får flere gange taget blodtryk og dette er meget højt, hun får også lov at tage den ene af hendes 2 blodtryks piller før tid.

I basinnet får hun løbende taget sit blodtryk, og pillen ser ud til at have ringe effekt.

I basinnet, bliver det endnu mere vigtigt at tale hende gennem hver ve, det virker til at hun et par gange giver efter for presse trængen, men som jordmoderen siger er dette helt normalt.

En af bivirkningerne ved epidural blokade, er bl.a. at blodtrykket kan blive sinket væsentligt, men da Majkens er så højt, er det en god ting, der bliver flere gange snakket om det, og Majken får det også godt forklaret, hun virker ikke begejstret, men dog så realistisk at hun nok kan se der ingen vej er uden om.

En læge kommer og anlæger epidural, det tager lang tid, og varer gennem flere veer, på nuværende skal majken hele tiden mindes om hendes vejrtrækning, og ikke at presse.

Jeg vil tro at det tager 4-5 veer at anlægge epidural blokaden, men Majken føler heldigvis ingen umiddelbar smerte ved det, jeg står og kan hele tiden følge med i hvad lægen laver, og føler at situationen er helt under kontrol.

Barnet har løbende flyttet sig længere ned, og der er i mellemtiden blevet anlagt en elektrode på barnets hoved kaldet STAN, så vi hele tiden kan følge med i barnets rytme, den er fin.

Efter anlægningen af epidural, hjælper vi Majken gennem flere veer, det virker som om hun efterhånden har svært ved at give efter for pressetrængen, og under hver ve, kan jeg næste følge barnets hjerterytme falde, på et tidspunkt begynder det at stige igen, og jeg kan huske jeg udveksler en hurtig øjenkontakt med Jordmoderen, og hendes blik siger næsten “bare rolig, vi har styr på situationen”, jeg tror jeg mærker en lettelse gå gennem min krop.

Majken bliver igen undersøgt, hun er 9 cm. åben, og har svært ved ikke at give efter får pressetrængen.

Nu begynder det at gå stærkt, så derfor er min beretning også lidt mere defus, men jeg forsøger at tage det så godt som muligt.

Afdelings jordmoderen bliver tilkaldt, for at få en “second opinion”, om Majken kan gå i gang med at presse. Vores jordmoder åbner hende det sidste stykke, hvordan ved jeg ikke, men i hvertfald kan Majken begynde at presse, hun får vist hvordan man presser, og jeg holder hendes hoved oppe.

Ret hurtigt, bliver der dog tilkaldt en assistent, samt afdelings lægen, de præsenterer sig alle pænt, og Majken kender bl.a. lægen fra tidligere.

På stuen er der nu, som jeg husker det:

  1. Jordmoder
  2. Falckredder elev
  3. Anæstesi læge (ham der lagde epidural)
  4. Afdelings jordmoder
  5. Assistent
  6. Læge

Tingene går nu rigtig hurtig, de forsøger at tage barnet med sugekop, og forsøger gennem 3-4 veer, jeg tror de benytter sugekop 3 gange, vi hjælper alle Majken igennem hver gang, og hun får løbende ilt mellem veerne.

Efter den 3. gange med sugekop, hører jeg noget mumlen, om kejsersnit, og der bliver beordret Type 1 kejsersnit(akut), her træder jeg hurtigt til side, for jeg er godt klar over at tingene skal gå stærkt nu, først siger falck redder eleven, at jeg skal tage det helt roligt, men jeg skal blive på stuen. Dette vidste jeg godt, og føler da også at jeg alt taget i betragtning, tager det meget pænt, en afdelings jordmoderen forklarer mig ligeledes, at jeg ikke må komme med, jeg nikker anerkendende, inden de sender hende helt afsted, hjælper jeg med at afkoble det sidste udstyr, og assistenten, siger samtidig til mig jeg skal blive på stuen, men at hun kommer ned og taler med mig.

Ligeså hurtigt som stuen blev fyldt op med mennesker er de nu væk. Jeg ryster over hele kroppen, og åbner en af de colaer vi havde med og sætter mig i stolen, jeg puster vejret flere gange og prøve at få mig selv ned på jorden, pulsen er høj, og jeg er ikke ret godt bevendt med situationen.

Efter noget tid kommer den Mandlige jordmoder der tilså os til at starte med, ind og spørger om hun blev kørt til kejsersnit, jeg nikker.

En jordmoder kommer ind og rydder op, det ser jo farligt ud over det hele.

Efter noget tid bliver jeg hentet, jeg føler at der er gået flere timer, men det kan ikke have taget ret lang tid.

Jeg kommer op og skal vente uden for operationsgangen, og kigger løbende på uret, igen er ventetiden utrolig lang, men her har jeg ikke ventet mere end 5 minutter.

Jeg kommer ind ca. klokken 19:00, og kan se barnet. barnet har det godt, og jeg får lov at sidde med hende, og nusse hende, få gange er der lidt gråd i hendes stemme men det går hurtigt over.

Jeg bliver forsikret om at barnet har det godt, og får også spurgt ind til Majken, da jeg ikke må se hende endnu, hun har det også godt.

Herefter kommer vi tilbage på fødegangen hvor barnet bliver målt og vejet, og alle reflekser undersøgt. Jordmoderen forklarer også forløbet og det viser sig at være den helt rigtige beslutning de har taget.

Barnet har ikke vendt sig helt som det skulle, og har stået lidt forkert med hovedet, både jordmoderens og lægens vurdering er at barnet nok aldrig var kommet rigtigt ud.

Jeg får lov at sidde med barnet, gennem lang tid, mens det får taget nogle blodprøver for at se, om det er kommet over det de i navlestrengen har kunnet måle til at være en stresset fødsel.

Klokken halv ni, får vi lov at gå med op på opvågningen hvor Majken lægger og kan tage imod sit ny fødte barn.

Alle har det godt, og føler vi har været i gode hænder gennem hele forløbet.

Vores lille pige My blev født 18:56, 52 lang, og 3930 gram.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *