Nu er det ved at være 2½ måned siden My kom til verden. Og meget er sket siden. Vi kom hjem fra sygehuset en uge efter da de først synes hun var lidt gul og amningen ikke helt var på plads og til sidst var det fordi de havde lavet rod i nedtrapningen af min medicin og derfor steg mit blodtryk. Det ville de gerne have styr på inden vi kom hjem. Men endelig oprandt dagen hvor den lille familie kunne komme hjem. Det var en dejlig og samtidig meget surrealistisk følelse at gå ud af sygehuset med lille My i autostolen. Vel hjemme meldte der sig spørgsmål som vi slet ikke havde tænkt på før fødslen. Så som “hvor skal vi lægge hende?” Skulle hun bare ligge inde i vuggen eller i liften i stuen hvor vi var, eller hvad dælen sku vi gøre. Men heldigvis kommer der ret hurtigt styr på den slags ting og allerede efter et par dage følte vi os meget mere sikre og rutinerede i nogen ting. Og det bliver jo med at gå i den retning.
På et tidspunkt gik amningen ikke så godt. My skreg og skreg og det virkede som om hun hurtigt blev sulten igen. Og når hun blev lagt til tog det mindst 1 time hvor hun døsede hen undervejs. Jeg blev mere og mere frustreret og syntes slet ikke det var sjovt. Vi prøvede derfor at jeg malkede ud og hun så fik det på flaske. Derudover fik hun noget erstatning da hun gerne ville spise mere end de ca.100 ml jeg kunne malke ud. Alt i alt. denne løsning kørte vi med i ca. 14 dages tid indtil det var mindst lige så træls og frustrerende som amningen havde været. Altid at skulle sidde ½ time efter hun havde fået flaske og håbe på hun ville være rolig så jeg kunne malke ud og bagefter koge og sterilisere malkemaskinen. Puha. Men men men så havde vi hørt om ammekonsultation på sygehuset og jeg fik en tid en fredag formiddag. Efter 1 times snak med en rigtig sød sygeplejerske lå planen klar. 2 døgn med amning så ofte My ville eller i hvert fald hver 3.time. og max 1 time. Herefter udmalkning for at stimulere til mere mælkeproduktion. jeg kunne se at My tømte godt ud under amningen og nu tog det fra 20 min. til en lille time.
Alarmen var sat om natten til hver tredje time hvor hun langsomt blev vækket med et bleskift. Jeg havde fået at vide, at efter de 2 døgn skulle der være en mærkbar forskel og hvis ikke der var det skulle jeg/vi så tage stilling til hvad der så skulle ske. Og som hun sagde. Det vigtigste for et barn er nærhed og kærlighed dernæst kommer føden. Og hvordan barnet får det er ikke så vigtigt, bare det får noget. Det var en beroligende tanke at gå hjem med. Efter forløbet var det tydeligt at der var kommet mere mælk, My var blevet meget mere hook på at blive ammet. Så siden da har det bare kørt derud af med amning 6 gange i døgnet med lange time intervaller nat/formiddag og lidt kortere eftermiddag/aften.
My begyndte efter få uger at sove på sit eget værelse i tremmesengen og har gjort det uden de mindste problemer siden. Hun falder hurtigt i søvn efter sidste måltid, en tør numse og en sang eller to. Nogen gange er det nok bare at lægge hende og sige godnat så er hun i drømmeland. Efter en 5-6 timer vågner hun og er sulten for derfter at falde i søvn igen efter et hurtigt måltid. I nat sov hun 7 timer i streg vågnede og spiste, blev vasket, kørte far på arbejde, faldt i søvn og sov 4 timer inden jeg vækkede hende igen. der var det 6 timer siden sidste måltid. Og ja nu sover hun igen ude i barnevognen på terrassen. Barnevognen som vi er rigtig glade for.
I de 14 dage hvor Mads havde barsel fik vi købt de ting vi ikk lige havde forventet vi fik brug for inklusiv et legetæppe-tingeltangel-ting, som hun er meget glad for. Nu kan hun sagtens ligge 15-30 minutter og daske, røre, sutte og se på de ting der hænger. Sort/hvide ting er de aller bedste. Hun har meget fokus på ting og på om hun er hos sin mor/far eller andre mennesker. Og så er hun begyndt at sutte rigtig meget på sin højre hånd og på det der ellers lander i nærheden af munden.
Efter lidt tid herhjemme beyndte My at være urolig om aftenen og græde meget. Det tog efterhånden til og blev til skrigeri af den gale skuffe. Vi googlede kolik og tænkte at det da nok passede meget godt ind i den kategori. Når det var værst var det 1-2 timer om aftenen, men fra tidlig eftermiddag begyndte det ligeså stille med lidt gråd at hænge på armen osv. Jeg læste på et tidspunkt noget om grådtyper hvor de kom ind på forstoppelse ved overgang fra modermælk til fast føde. Og en dag trillede der en lille hård kugle ud af bleen og så var det jeg stoppede op og tænkte om hun havde fået forstoppelse. Der kom lidt flere kugler i bleen og hendes aftener var hårde, grådfyldte og smertefulde ku vi se på hende. Jeg ringede strak til lægen og fik noget der hedder Laktulose til hende. Efter 5 dage a 3 ml havde det haft en virkning og vi trappede ned. Prut bleer begyndte der at komme igen og så var vi nok så stolte forældre. Nu har hun ikke sådanne aftener mere. Dog kan hun sagtens være lidt utilpas om aftenen og hun vil gerne være på armen, men hun falder til ro hurtigere og lader os nogen gange få aftensmad i fred og ro. Nu får hun ind imellem en lille smule kamille te med en teske. Det er som om det beroliger hende lidt og nu hvor det er så varmt så får hun jo samtidig lidt ekstra væske.
For 14 dage siden var sundhedsplejersken her for tredje gang (2 måneders kontrol) og My målte 59 cm og vejede 5200 gram.
Vi er et par stolte forældre, vi elsker My ubetinget og hun er en rigtig dejlig pige. Tit sidder vi og kigger betaget på hende og gang på gang siger vi til hinanden at hun nu er en dejlig lille størrelse.